23948sdkhjf

Hollandsk millionordre til Gea

Gea Process Engineering skal bygge nyt anlæg i Holland til produktion af mælkepulver. Ordren lyder på mere end 300 mio. kr.
Ingeniørselskabet, der har hovedkontor i Søborg, har fået til opgave at bygge et nyt anlæg til produktion af mælkepulver for det hollandske selskab Vreugdenhil Dairy Foods.

- Den europæiske mælkeindustri undergår i disse år store omvæltninger. Udfasningen af de europæiske mælkekvoter giver mulighed for, at europæiske mejerier kan hæve deres produktion betydeligt. Og da der samtidig efterspørges flere mejeriprodukter i Asien og Mellemøsten, end der produceres, åbner det nye muligheder for europæiske producenter. Derfor stiger behovet for nye produktionsanlæg, forklarer Niels Erik Olsen, executive vice president hos Gea Process Engineering, og fortsætter:

- Vi blev valgt til denne opgave, fordi Vreugdenhil kender vores ekspertise indenfor mejeriteknologi, og fordi vi er en af de helt få, der kan levere al teknologien lige fra mælkemodtagelsen til de anlæg, der pakker det færdige mælkepulver. Anlægget er fyldt med dansk teknologi, og vi glæder os meget til at komme i gang med opgaven.

Når anlægget i Holland er færdigt, vil det kunne producere mere end 7 tons mælkepulver i timen eller omdanne det samme, som den årlige mælkeproduktion fra 50.000 malkekøer til mælkepulver. Konstruktionen af anlægget er påbegyndt, og det forventes, at anlægget vil være i fuld produktion i begyndelsen af 2015. Ordren har en samlet værdi på lidt over 300 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079