Produktnyhed: Højstyrkestål med fremragende egenskaber ved både punkt- og lasersvejsning
Svenske SSAB introducerer nu højstyrkestålet Docol 1000 LCE, der giver mulighed for at fremstille stærkere og mere sikre komponter.
Normalt opnår man højere styrke ved at øge mængden af legeringsstoffer i stålet. For højstyrkestål indebærer dette imidlertid en risiko for, at stålet bliver mindre egnet til punktsvejsning eller lasersvejsning. Dette er årsagen til, at SSAB har udviklet sit nye ultra højstyrkestål Docol 1000 LCE (low carbon equivalent = lav kulstofækvivalent), som har en min. brudgrænse på 1000 MPa. Stålets kemiske sammensætning er tilpasset netop sådan, at der ingen problemer vil opstå med disse svejseteknikker. Takket være den nye kemiske sammensætning og ændrede procesparametre ved fremstillingen har Docol 1000 LCE også fået fremragende formningsegenskaber.
Brudtyper ved punktsvejsning
Visse opgaver inden for bilindustrien stiller specielle krav til brudegenskaberne i punktsvejsningerne. Der kan opstå brud i disse i forbindelse med en kollision. Der gøres særlige bestræbelser for at forhindre dette hos materialet, medmindre det udsættes for ekstreme kræfter. Desuden er det vigtigt, at samtlige punktsvejsninger i en vis struktur opfører sig ensartet ved en kollision.
En punktsvejsning kan udvise tre forskellige typer brud: Fugebrud, partielt fugebrud og keglebrud. Keglebrud er ofte den eneste acceptable brudtype, da man her kan bestemme størrelsen af punktsvejsningerne. Højtlegerede ståltyper er specielt udsatte for partielle fugebrud, eller oven i købet fugebrud.
Maksimal trækstyrke og 100 % keglebrud
– Punktsvejsning er i dag en af de almindeligste sammenføjningsmetoder - særlig inden for bilindustrien. I lang tid var det svært at anvende højstyrkestål inden for bilindustrien, fordi man ikke 100 % nåede op på fuldstændige keglebrud ved testning. Med Docol 1000 LCE kan vi i dag garantere vore kunder dette udfald på 100 % efter svejsning af stålet, siger Tony Nilsson, chef for sammenføjningsafdelingen i SSAB Strip Products Division.
Ud over punktsvejsning kan andre svejsmetoder anvendes med et godt resultat, takket være de gode svejseegenskaber hos Docol 1000 LCE:
– Så snart det handler om hurtige afkølingsforløb efter svejsning – som fx ved lasersvejsning – har Docol 1000 LCE store fordele, påpeger Tony Nilsson.
Kilde: SSAB - http://www.ssab.se